Liberalkonservatisme er en politisk ideologi, der som navnet antyder består af elementer af både konservatisme og liberalisme. Eftersom konservatisme og liberalisme historisk set er modsætninger og begge rummer en række forskellige varianter, har liberalkonservatismen også en række forskellige og ofte modstridende betydninger. Ifølge én udlægning kombinerer liberalkonservative partier en konservativ politik med en mere liberal holdning i sociale og etiske spørgsmål.[1]